MÆRK DIG SELV MED MINDFULNESS

Mindfulness er en ældgammel buddhistisk praksis, som en amerikansk psykolog i 70’erne videreudviklede og dokumenterede som en effektiv metode til at reducere stress. Mindfulness handler om “at være med det, der er” og gennem bl.a. meditation og åndedræts- og opmærksomhedsøvelser at træne sin evne til at være nærværende i nuet, skærpe sine sanser, mærke sig selv og iagttage sine tanker og følelser.

Målet med at dyrke mindfulness er bl.a. at erkende, at det, vi opfatter som virkeligheden, ikke er den sande virkelighed men en „uvirkelighed” skabt af vores tanker, følelser og overbevisninger – som igen er skabt af vores opdragelse, kultur, oplevelser og erfaringer. Og at vi derfor med hjælp fra vores bevidsthed kan lave virkeligheden om – hvis vi vil.