STØT DIG SELV MED COACHING


Grundopskriften og de spørgeteknikker, som udgør kernen i en coachingproces, er fantastisk effektive, når det handler om at nå et mål og få ryddet de hidtidige forhindringer af vejen.

Den coachingmodel, jeg er uddannet i, består af seks trin, som hver for sig skal undersøges og på plads. Målet, forhindringerne og motivationen skal defineres, inden de blokerende tanke- og handlemønstre kan brydes, og der kan lægges en plan, som er både god og realistisk. På masterniveau handler coaching ikke alene om at nå i mål, men også om at blive klogere på sig selv og udvikle sig som menneske, kollega eller chef, forælder og partner, forfatter og skribent osv.